Mål hulrummet mellem spærene og højden fra gulv til karm, før du bestiller — de to tal udelukker flest modeller. U-værdien afgør resten, for lemmen er loftets svageste punkt hele fyringssæsonen.
Ingen produkter at vise lige nu — kig forbi igen snart.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 0 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En loftlem er den lem i loftet, der giver adgang til loftsrummet, og den består af en karm, en isoleret lem og som regel en sammenfoldelig stige. Lemmen sidder i et udskåret hul mellem det opvarmede rum og det uopvarmede loft, og netop dét gør den til andet end en dør — den er også en del af husets isolering.
Tre ting afgør, om en loftlem passer til dit hus: hulmålet i loftet, lofthøjden fra gulv til underkant af lemmen, og hvor godt den isolerer. Vælger du forkert på bare ét af de tre punkter, ender du enten med en lem der ikke kan monteres, en stige der ikke når gulvet, eller et varmetab du kan mærke i rummet nedenunder.
Vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet hos danske forhandlere. Vi tester ikke byggematerialer — vi samler priserne på dem.
Ordene bruges i praksis om det samme produkt: en loftlem er hele enheden med karm, lem og stige, mens lofttrappe oftest henviser til selve stigedelen. Forhandlerne bruger begge betegnelser om de samme varer, og søgninger på "loftlem" og "lofttrappe" fører til de samme produkter.
Der findes dog en reel skelnen, når man taler om en traditionel lofttrappe: en fast trappe med gelænder, der står permanent fremme og fører op til en udnyttet tagetage. Den kræver plads i rummet nedenunder hele tiden og er en anden type byggeri end en loftlem, der forsvinder op i loftet, når den er lukket.
Loftlem med stige er langt det mest solgte og er det rigtige valg, hvis loftet bruges til opbevaring, du skal op med jævne mellemrum. Søgninger på "loftlem med stige" ligger omkring 1.600 om måneden — samme niveau som ordet loftlem alene, hvilket siger noget om, hvad folk faktisk leder efter.
En loftlem uden stige giver mening i tre situationer: når loftsrummet kun skal tilses sjældent, når der ikke er plads nok under lemmen til at en stige kan foldes ud, og når du har en løs stige, du hellere vil bruge. Fordelen er en lavere pris og en tyndere konstruktion — ulempen er, at du skal have noget at kravle op ad hver gang.
Stigen i en loftlem findes i tre grundtyper, og de kræver hver deres plads på gulvet foran lemmen. Valget handler om, hvor meget gulvplads du har til rådighed, når stigen er foldet ud.
Foldestiger fås både i træ og metal. Trætrinene opleves varmere at gå på med bare fødder, mens metal er lettere og typisk har en større tilladt belastning. Har du lidt plads foran lemmen, er en saksestige den løsning, der oftest kan lade sig gøre.
Loftlemme fås i seks standardstørrelser på det danske marked: 60x60, 60x80, 60x120, 70x100, 70x120 og 70x140 cm, hvor det første tal er bredden og det andet længden. 60x80 og 70x120 er de to, der findes i flest modeller, fordi de passer til de mest udbredte spærafstande.
Bredden er den kritiske: en loftlem skal sidde mellem to spær, og spærafstanden i danske huse er typisk 60 eller 90 cm fra centrum til centrum. Det giver en fri åbning på omkring 55 til 85 cm, og derfor er 60 og 70 cm de to breddemål, der går igen. Længden kan derimod vælges friere, fordi den løber på langs af spærene.
Hulmålet er det hul, du skærer i loftet, mens karmmålet er selve loftlemmens ydermål — og de to er ikke ens. Producenterne oplyser typisk hulmålet i produktnavnet, fordi det er det, du skal bruge, når du bygger åbningen.
Fejlen sker, når man måler den eksisterende lem udvendigt og bestiller efter det tal. Mål i stedet den frie åbning mellem spærene, og læg producentens anvisning til grund for, hvor meget luft der skal være omkring karmen. Nogle modeller kræver et par millimeters spillerum til opklodsning, andre skal sidde stramt.
U-værdien angiver, hvor meget varme der slipper gennem lemmen pr. kvadratmeter, og et lavere tal betyder bedre isolering. Loftlemmen er ofte det dårligst isolerede punkt i hele loftet, fordi resten af loftet har mange centimeters isolering, mens lemmen kun er nogle få centimeter tyk.
Producenterne oplyser U-værdien i specifikationen, og der er reel forskel mellem en simpel lem og en isoleret model med tætningslister hele vejen rundt. Skal loftet være uopvarmet, og rummet nedenunder varmt, er U-værdien det tal, der betyder mest på lang sigt — den kører videre hver eneste fyringssæson, uanset hvor sjældent du åbner lemmen.
Kold luft trænger ned gennem loftlemmen, når tætningslisterne omkring lemmen er slidte eller mangler, eller når karmen ikke er isoleret hele vejen rundt mod loftkonstruktionen. Utætheden er som regel i kanten, ikke i selve lemmen.
Træk ved en loftlem mærkes tydeligst på gangen eller i entréen, hvor lemmen oftest sidder, og det er sjældent lemmens isoleringstykkelse, der er problemet. Tjek tre steder: om listen slutter tæt hele vejen rundt, om der er isoleret i fugen mellem karm og loftkonstruktion, og om lemmen lukker helt i, når låsen er lukket. En træbygget lem kan med tiden slå sig, så den ikke længere slutter tæt i alle hjørner.
Lofthøjden skal ligge inden for det interval, producenten oplyser for stigen — målt fra gulv til underkant af karmen. Passer den ikke, når stigen enten ikke gulvet, eller den rammer det, før den er foldet helt ud. Mål højden, før du bestiller.
De fleste modeller dækker en almindelig dansk lofthøjde omkring 2,4 til 2,8 meter, mens ældre huse med høje lofter kræver en model med længere stige. Nogle producenter sælger forlængerled til deres stiger, og på trætiger kan de nederste trin i mange tilfælde afkortes efter anvisningen. Er lofthøjden usædvanlig, er specialmål vejen frem.
Loftlemme bygges i træ, i metal eller som en kombination, hvor karm og lem er af træ og stigen af aluminium. Materialet afgør både vægten, den tilladte belastning og hvordan lemmen ser ud nedefra.
Trækonstruktioner i fyr er det klassiske og det, der falder mest naturligt ind i et hvidt loft, fordi de kan males i samme farve som resten. Metalstiger er lettere at folde ned med én hånd og har typisk en højere angivet bæreevne, hvilket har betydning, hvis der skal bæres tunge kasser op og ned. Kombinationen med trækarm og metalstige er den, flest producenter tilbyder i mellemklassen.
En skunklem er en lodret lem i skunkvæggen på en udnyttet tagetage, hvor loftlemmen sidder vandret i loftet. Skunken er det lave hulrum bag skråvæggen, og den bruges typisk til opbevaring af det, der ikke skal frem så tit.
Skunklemme har samme isoleringsproblem som loftlemme: de sidder mellem varmt og koldt og skal derfor tætne ordentligt. Til gengæld skal der ingen stige til, og målene er friere, fordi lemmen ikke skal passe mellem spær. Har du både en skunk og et loft, er det to forskellige produkter, du skal bruge.
Prisen på en loftlem følger fire ting: størrelsen, isoleringsevnen, stigens type og materialet. En simpel uisoleret lem uden stige ligger i den lave ende, mens en stor, velisoleret model med metalstige og lang rækkevidde ligger i toppen.
Størrelsen betyder mindre for prisen, end folk tror — springet fra 60x60 til 70x120 er sjældent det, der flytter mest. Det er isoleringen og stigen, der koster. En loftlem uden stige er markant billigere end den samme lem med, og forskellen mellem en basismodel og en velisoleret model med lav U-værdi er den anden store post. Skal du have specialmål, kommer der et tillæg oveni, fordi lemmen bygges til opgaven.
Markedet for loftlemme i Danmark er koncentreret om få specialiserede producenter, hvor danske DOLLE er det mest kendte navn med serier som Timberlex og clickFIX. Selskabet laver både loftlemme med stige, modeller uden stige og traditionelle lofttrapper.
Ved siden af DOLLE findes europæiske producenter som polske Fakro og tyske Wellhöfer, der begge har brede sortimenter af loftlemme i forskellige isoleringsklasser. EW Lofttrapper og Stigefabrikken er blandt de danske leverandører, der specialiserer sig i lofttrapper, hemsestiger og skunklemme, herunder specialmål.
Loftlemme forhandles bredt i danske byggemarkeder — Silvan, Bauhaus, Bygma, Jem og Fix og trælasthandlerne fører typisk et udvalg af standardmålene. De mærker og forhandlere, der nævnes her, er dem der findes i markedet; det er ikke ensbetydende med, at de indgår i vores prissammenligning.
En isoleret loftlem har isoleringsmateriale indbygget i selve lemmen og tætningslister hele vejen rundt i karmen, så både varmetab og træk begrænses. Søgninger på "loftlem isoleret" ligger omkring 110 om måneden og kommer typisk fra folk, der skal udskifte en gammel, utæt lem.
Forskellen på en isoleret og en uisoleret model ses direkte på U-værdien, og den er værd at kigge på, hvis lemmen sidder i et opvarmet rum. Sidder lemmen derimod i et uopvarmet bryggers eller en garage, hvor der ikke er nogen temperaturforskel at holde på, betyder isoleringen mindre — og så kan en simplere model gøre det.
En loftlem monteres ved at udskære eller tilpasse åbningen mellem spærene, sætte karmen i vater og fastgøre den i loftkonstruktionen, og derefter isolere og tætne fugen hele vejen rundt. Rækkefølgen er vigtig: karmen skal stå helt plant, før lemmen justeres, ellers slutter den aldrig tæt.
Skæres der i et bærende spær, er det ikke længere en almindelig gør-det-selv-opgave — så skal en tømrer vurdere, hvordan konstruktionen skal understøttes.
Udskiftning af en loftlem i en eksisterende åbning er en opgave, mange klarer selv, hvis målene passer, og der ikke skal ændres på konstruktionen. Skal der derimod laves en ny åbning eller skæres i et spær, hører opgaven hjemme hos en tømrer.
Vægten er den praktiske hindring: en isoleret loftlem med stige vejer en del, og den skal holdes på plads over hovedhøjde, mens karmen fastgøres. Regn med at være to om det. Er huset fra før den nuværende isoleringsstandard, er det desuden værd at tjekke, om dampspærren omkring åbningen er intakt, mens lemmen alligevel er ude.
Specialmål bliver nødvendige, når spærafstanden ikke passer til standardmålene, når lofthøjden ligger uden for stigens interval, eller når åbningen har en skæv form fra en tidligere ombygning. Flere danske leverandører bygger loftlemme efter mål.
Alternativet er at tilpasse åbningen til en standardvare, og det er ofte den billigste vej, hvis der kun mangler nogle få centimeter. Skal der derimod flyttes et spær for at få plads, bliver specialmål hurtigt både billigere og mindre indgribende. Mål altid åbningen tre steder — huse sætter sig, og en åbning er sjældent helt retvinklet.
Loftlemme findes i fire hovedvarianter, og de dækker hver sit behov: med stige, uden stige, som traditionel lofttrappe og som skunklem. De findes i forskellige størrelser inden for hver variant, så udvalget er større, end de fire kategorier lader ane.
Sorter først efter, om der skal stige på — det halverer udvalget med det samme. Derefter er det målene, der bestemmer, hvad der er muligt i netop dit loft. Skal du bruge hjælp til at komme videre, er hulmålet og lofthøjden de to tal, enhver forhandler vil spørge om først. Har du dem klar, er resten et spørgsmål om isoleringsklasse og materiale.
Loftlemmen er typisk det svageste punkt i et ellers velisoleret loft, fordi den kun er nogle få centimeter tyk, hvor resten af loftet har mange gange så meget isolering. På et loft med 30 centimeters isolering udgør en dårligt isoleret lem et hul i den isolering, der kører hele året.
Energieffektiviteten forbedres to steder: i selve lemmen gennem isoleringstykkelsen, og i kanten gennem tætningslister og en isoleret fuge mod konstruktionen. Af de to er kanten den, der oftest svigter, og det er også den, der er nemmest at gøre noget ved uden at skifte hele lemmen. Er lemmen fra før den nuværende isoleringsstandard, er en udskiftning med en velisoleret model designet til formålet ofte den ideelle løsning — både for varmeregningen og for trækket i rummet nedenunder.
Besværet er værd at tage, når den gamle lem trækker, ikke slutter tæt, eller når stigen er blevet usikker at gå på. Besværet ved monteringen er til at overse i forhold til de år, en ny lem holder — forudsat at åbningen kan bruges som den er.
Ønsker du samtidig en større åbning, ændrer regnestykket sig markant, fordi der så skal skæres i konstruktionen. Det er den beslutning, der afgør, om opgaven er et par timers arbejde eller et tømrerprojekt. Får du alligevel en tømrer i huset til andet arbejde, er en loftlem en overskuelig ekstraopgave at lægge oveni.
Fejlkøb nummer ét er en loftlem bestilt efter karmmålet i stedet for hulmålet, fordi lemmen så enten ikke kan komme i, eller efterlader en fuge der ikke kan lukkes pænt. Fire andre går igen:
Loftlemmen placeres bedst i et rum, hvor der er fri gulvplads foran den, og hvor et par centimeters træk gør mindst skade — typisk entré, gang eller bryggers frem for stue og soveværelse. Placeringen afgøres dog i praksis af spærretningen, fordi lemmen skal ligge på langs mellem to spær.
Tænk også på, hvad der skal bæres op. En lem over en trappeopgang ser elegant ud, men er umulig at bruge med en flyttekasse i hænderne. Gangen med fri plads til begge sider er derfor det mest brugte sted i danske huse, og det er samtidig et rum, hvor et lille varmetab betyder mindre end i en stue.
Valget bliver enkelt, når fire mål og ét spørgsmål er på plads, og de skal tages i denne rækkefølge:
Er de fem besvaret, står du typisk med en håndfuld modeller tilbage — og så er det prisen på tværs af forhandlerne, der afgør resten.
Stigen i en loftlem har en angivet maksimal belastning, som producenten oplyser i specifikationen, og den gælder personen plus det, der bæres. Skal der jævnligt bæres tunge kasser op, er en metalstige med høj angivet bæreevne det rigtige valg — og under alle omstændigheder bør stigen stå helt udfoldet på et plant gulv.
Lemmens synlige underside kan males i samme farve som loftet, og på trækonstruktioner er det den nemmeste måde at få lemmen til at forsvinde i loftet. Følg producentens anvisning om, hvilken type maling der må bruges, og mal ikke på tætningslisterne — det ødelægger deres evne til at slutte tæt.
Mål den frie åbning i loftet, ikke den gamle lems udvendige mål, når du udskifter. Er den gamle lem bygget på stedet af en tømrer, passer den sjældent til et standardmål — så skal åbningen enten tilpasses, eller lemmen bestilles i specialmål.
Udskiftning i en eksisterende åbning tager typisk nogle timer for to personer, mens en helt ny åbning i loftet er en dagsopgave, fordi konstruktionen skal understøttes og loftet lukkes pænt bagefter. Isolering og tætning af fugen er det trin, folk oftest undervurderer.
En loftlem kan sidde i en lejlighed, hvis der er et loftsrum ovenover, og hvis ejendommens regler tillader indgreb i konstruktionen. Spørg altid ejer- eller andelsforeningen først — et hul i etageadskillelsen berører både brandkrav og lydisolering mellem lejlighederne.
Loftlemme sælges både i byggemarkeder og hos specialiserede lofttrappe-leverandører, og prisen på det samme mål og den samme isoleringsklasse kan variere mærkbart mellem dem. Vi henter dagligt priser og sortiment fra danske webshops, så du kan sammenligne modeller på mål, U-værdi og stigetype ét sted.
Kender du hulmålet og lofthøjden, er du nået det meste af vejen — de to tal skærer udvalget ned til de modeller, der overhovedet kan bruges i dit hus. Nedsatte varer samler vi på siden med loftlemme på tilbud.